For nylig har vi gjort opmærksom på spørgsmålet om, hvorvidt narcissisme er en epidemi i vores nation. Alligevel vil jeg mene, at det er narcissismens onde stedsøster, der volder de fleste problemer i folks liv. Selvhad er noget, vi måske ikke ofte siger højt. Vi foretrækker termer med blødere lyd, som ' lavt selvværd ' eller 'dårligt selvbillede'. Virkeligheden er, at vi meget af tiden er direkte hadefulde over for os selv. Gennem en given dag oplever vi en byge af sadistiske tanker så jævnt og så hyppigt, at vi næsten ikke bemærker, at vi er under angreb. Narcissisme kan være en kompensation forusikkerhed, men inderst inde er vi vores egen værste fjende.

Når det kommer til selvhad blandt yngre generationer, siger statistikken en del. EN undersøgelse af mere end 3.000 unge piger viste, at syv ud af 10 mener, at de ikke er gode nok. De føler, at de ikke måler op i forhold til deres udseende, akademiske præstationer og personlige forhold. Den samme undersøgelse viste, at 75 procent af pigerne med lavt selvværd har engageret sig i 'negative aktiviteter såsom spiseforstyrrelser, skæring, mobning, rygning eller drikke, når de har det dårligt med sig selv'. Men i modsætning til hvad der ofte bliver rapporteret, er det ikke kun unge kvinder, der kæmper med alvorlige selvværdsproblemer. I 2011 udgav American Psychological Association en undersøgelse at sige, at mens selvværdet stiger i ungdomsårene og derefter aftager i ung voksen alder, 'er der ingen signifikant forskel mellem mænds og kvinders selvværd i nogen af ​​disse livsfaser'.

I sandhed behøver vi ikke undersøgelser for at fortælle os, at et selvværdsunderskud helt klart eksisterer i vores samfund. Bare tal med en hvilken som helst teenager, eller lille barn for den sags skyld, og spørg dem, om der er noget, de føler sig kritiske over for i sig selv. Svarene vil helt sikkert chokere dig. Jeg har endnu ikke mødt et barn, der ikke har en vaskeseddel med grusom selvkritik, de straks kan fyre af. 'Jeg er fed.' 'Jeg er irriterende.' 'Andre børn kan ikke lide mig.' 'Mine forældre er skuffede over mig.'

Disse foruroligende kerneoverbevisninger forsvinder ikke, når vi bliver ældre. Faktisk, hvad min farDr. F.S.og jeg har fundet ud af i vores 30 års forskning er, at disse tanker fortsætter med at påvirke os på alle områder af vores liv, og udgør det, vi refererer til som vores 'kritisk indre stemme. Her vil jeg kort skitsere årsagen til og virkningerne af disse selvhadende tanker og introducere en metode til, hvordan man kan overvinde dem.

Hvor selvhadende tanker kommer fra

Der er to vigtige påvirkninger på, hvordan vi danner vores selvopfattelse. Den første er, hvordan vores forældre eller andre tidlige indflydelsesrige viceværter så og behandlede os. Den anden er måden, de samme indflydelsesrige personer så sig selv på. Forældre er mennesker; de er ikke perfekte. De både elsker og hader sig selv, og de udvider disse reaktioner til deres produkter (deres børn).

Vores identitet er stærkt informeret om, hvordan vi blev set i vores tidlige familiemiljø. De sunde og støttende holdninger, vi blev udsat for i vores barndom, hjalp med at opbygge den positive side af vores selvbillede – vores 'rigtige jeg'. Dette er den del af os, der føler en følelse af selvværd, medfølelse og selvtillid. Men de skadelige holdninger rettet mod os dannede den negative side af vores selvopfattelse – vores 'anti-selv'. Hvis vi for eksempel havde en forælder, der opfattede os som dovne eller langsomme, kan vi have opfanget disse holdninger fra måden, de handlede på: Blik af irritation eller skuffelsessuk. Måske kritiserede de os direkte: 'Hvad er der i vejen med dig? Skynd dig. Du kommer mig altid for sent. Kan du ikke tænke for en gangs skyld?'

Som børn bliver vi yderligere påvirket af den måde, forældre taler eller føler om sig selv. I den undersøgelse af unge kvinder nævnt ovenfor sagde over halvdelen af ​​de testede piger, at de havde en mor, der kritiserede sig selv. Når forældre ser sig i spejlet med afsky, når de siger, hvilken fiasko de er eller simpelthen ikke har det godt med, hvordan de lever deres eget liv, tjener de som modeller for deres barns udviklende selvfølelse.

Hvordan selvhad påvirker vores liv

Når vi bliver ældre, har vi en tendens til at internalisere vores forældres subtile og knap så subtile holdninger og handlinger. Uden at være klar over det, tager vi disse forestillinger på os som vores eget synspunkt i forhold til os selv. De bliver grundlaget for vores kritiske indre stemme og omsættes til en løbende kommentar i vores hoveder. Når vi går på date, giver det os små tanker som: 'Du lyder så dum. Han er ikke interesseret.' Når vi lander en jobsamtale, minder den os om: 'Du vil gøre dig selv til grin. Hvem ville ansætte et nervevrag som dig?'

Denne 'stemme' kommer snigende i øjeblikke, vi måske ikke forventer det, lige når vi opnår succes eller får det, vi ønsker. Det kan endda lyde beroligende og fortælle os, at vi skal passe på eller beskytte os selv. 'Bliv ikke bekymret for at møde nogen. Du har det fint alene. Bliv hjemme, slap af.' Alligevel er den kritiske indre stemme tosidet i den forstand, at den også vil være der for at straffe os, når vi lytter til dens direktiver: 'Du taber! Du har ingen rigtige venner. Du bliver aldrig glad.'

For hver person er der visse områder af livet, hvor denne indre kritiker er højere og mere modbydelige. Nogle gange kan vi få fat i og stille denne stemme i ét område, og den dukker op i et andet. Hvis den ikke genkendes, kan dens indflydelse være stærk. Det kan sabotere vores forhold, ødelægge vores karriere, påvirke vores forældrestil og underminere vores personlige mål. Hvis vi ikke beskæftiger os med denne indre kritiker i os selv, er det også meget sandsynligt, at det påvirker vores børn og fører til en cyklus af selvhad, der går gennem generationer.

Hvad skal man gøre ved selvhadende tanker

Den første ting at indse er, at vi ikke er vores kritiske indre stemme, og vi er bestemt ikke den person, vores kritiske indre stemme fortæller os, at vi er. Bare fordi vi selv oplever disse selvhadende tanker, betyder det ikke, at de udgør vores virkelige og ærlige synspunkt. Husk, at hver eneste af os er delt i vores følelser over for os selv. Den kritiske indre stemme skal ses som et fremmed synspunkt, en uvelkommen overlejring af vores selvopfattelser. Det er virkelig et 'anti-selv' konstrueret ud fra vores mørkeste udviklingsoplevelser. Denne stemme er ikke vores ven. Den er paranoid, fjendtlig, mistænkelig og manipulerende. Den giver dårlige råd og vil aldrig det, der virkelig er bedst for os.

Selvfølgelig er vi alle fejlbehæftede på visse måder, men når vi lytter til vores kritiske indre stemme, har vi en tendens til at overdrive og skælde os ud for disse fejl. Vi mister perspektivet og formår ikke at udøve selvmedfølelse det er afgørende for at forfølge vores mål og leve vores liv fuldt ud. Stemmeterapi er en metode udviklet af Dr. F.S. der hjælper individer med at identificere deres kritiske indre stemme, forstå hvor den kommer fra, adskille sig fra dens synspunkt og reagere på den fra et mere realistisk og medfølende perspektiv. At udfordre selvhad er et vigtigt skridt til at stoppe selvbegrænsende eller saboterende adfærd. Det åbner døre i vores liv, som vi ikke vidste, vi ville lukke, og gør det muligt at leve en mere unik og personligt tilfredsstillende tilværelse.