Sigmund Freud plejede at referere til depression som vrede vendt indad. Selvom mange mennesker måske betragter dette som en alt for forenklet tilgang til den mest almindelige psykiske lidelse i verden, er der ingen tvivl om, at vrede spiller en væsentlig rolle i depression. Som en undersøgelse fra 2016 fundet, når det kommer til følelsesmæssige lidelser generelt, har tilstedeværelsen af ​​vrede 'negative konsekvenser, herunder større symptomsværhed og dårligere behandlingsrespons.' Forskere konkluderede, at 'baseret på disse beviser ser vrede ud til at være en vigtig og understuderet følelse i udvikling, vedligeholdelse og behandling af følelsesmæssige lidelser.' Når det kommer specifikt til depression, ser det ud til, at videnskaben yderligere understøtter Freuds teori og viser mere og mere, hvordan vrede bidrager til symptomer. Et UK undersøgelse fra 2013 foreslog, at det at gå indad og vende vores vrede mod os selv bidrager til sværhedsgraden af ​​depression.

Efter at have arbejdet med deprimerede klienter i mere end 30 år, var disse resultater ikke overraskende for mig. Mange af de mennesker, jeg har arbejdet med, som kæmper med depression, deler også den fælles kamp med at vende deres vrede mod sig selv. Så meget som jeg forsøger at hjælpe mine klienter med at udtrykke deres vrede i stedet for at tage den på sig og vende den indad, er jeg vidne til på egen hånd, hvor svært det ofte er for folk at afbryde denne proces. Det er en udfordring for dem at genkende den grimme måde, de behandler sig selv på; de er væsentligt mere kritiske over for sig selv, end de er over for andre.

Mennesker, der lider af depression, har ofte intense ' kritisk indre stemme s', der fastholder følelser af uværdighed og skam. Når de lytter til denne indre kritiker, føler de sig ikke kun mere deprimerede, men de har også meget sværere ved at stå imod deres depression. Dette inkluderer at handle imod deres kritiske indre stemmer, tage positive handlinger, der kan hjælpe dem til at føle sig bedre med sig selv (som at deltage i aktiviteter, de nyder), og at være mere social.

At blive vred på disse 'stemmer' kan være befriende, men det betyder at komme i kontakt med vores kernefølelser af vrede i stedet for at rette den mod os selv. Dr. Les Greenberg, grundlæggeren af ​​Emotionally Focused Therapy, beskriver en vigtig forskel mellem adaptiv vrede og ikke-adaptiv vrede. Vrede er en adaptiv reaktion, når den motiverer dig til assertiv handling for at afslutte en krænkelse. For eksempel, når vi måske føler os vrede over den grusomme måde, vi behandler os selv på i dag, er vi i kontakt med vores adaptive vrede, og vi føler, at vi er på vores egen side. At lade os selv føle og udtrykke adaptiv vrede kan hjælpe os til at føle os mindre belastede, friere og mere i kontakt med vores virkelige jeg.

Utilpasset vrede påvirker os på den anden side negativt. For det første kan det bidrage til at føle sig offer, sur eller sidde fast i en følelse af at være blevet forurettet. Eksempler på utilpasset vrede vendt indad kan omfatte at føle os alt for kritiske over for os selv, hade os selv eller se os selv som magtesløse, patetiske eller hjælpeløse. De generelt dysfunktionelle reaktioner, der er et resultat af utilpasset vrede, er baseret på følelsesmæssigt skema fra traumatiske oplevelser i vores fortid. Ofte er vores kritiske indre stemme roden til utilpasset vrede, hvilket driver os til at forblive i en tilstand af frustration og lidelse.

Vi kan næsten mærke forskellen mellem utilpasset vrede, der trækker os ned og dybere ind i en tilstand af angst eller depression, og adaptiv vrede, der letter os for en tung byrde, letter os følelsesmæssigt og bidrager til, at vi tager konstruktive handlinger. Selvom det kan føles skræmmende at møde disse dybere kernefølelser, skal vi have adgang til adaptive følelser for at transformere vores utilpassede følelser. Dette kan være en vigtig proces for at hjælpe os med at håndtere depression.

En undersøgelse af Dr. Greenberg, viste, at følelsesmæssigt fokuseret terapi kan transformere maladaptive følelser gennem processen med at udtrykke dem og fremkalde responsen fra en adaptiv følelse, dvs. adaptiv vrede. Denne tilgang var især effektiv til at forbedre depressive symptomer, interpersonel nød og selvværd. Som Dr. Greenberg beskrevet det, processen 'sigter inden for et affektivt afstemt empatisk forhold til at få adgang til og transformere vanemæssigt utilpassede følelsesmæssige skematiske erindringer [artikuleret som kritiske indre stemmer], der ses som kilden til depressionen.' At transformere disse utilpassede følelser kan derfor være en af ​​nøglerne til at bekæmpe depression.

Vores tilgang til at transformere vrede vendt indad, hvilket har nogle ligheder med Greenbergs tilgang, er at få personen til at verbalisere deres kritiske indre stemmer, som om en anden fortalte dem disse vrede tanker. Vi opfordrer også personen til at udtrykke følelsen bag tankerne. Ofte, når folk gør dette, udtrykker de en masse vrede mod sig selv. Ved at sige tankerne i anden person (som 'du'-udsagn), begynder de at få en vis adskillelse fra deres barske, kritiske holdninger og har ofte indsigt i, hvor disse tanker kommer fra. Det sætter scenen for, at de 'svarer tilbage' på disse angreb og tager deres egen parti. Målet er også at hjælpe personen med at udvikle mere selvmedfølelse og et venligere, mere realistisk syn på sig selv.

Når vi eksternaliserer vores negative tanker og den medfølgende vrede, kan vi bedre stå op mod vores indre kritiker og indtage en medfølende holdning over for os selv og behandle os selv, som vi ville behandle en ven. Dette betyder ikke, at vi fornægter vores kampe og tilbageslag, men det betyder, at vi omfavner praksis med selvmedfølelse. Selvmedfølelse, som defineret af forsker Kristin Neff, involverer tre nøgleelementer: selvvenlighed, opmærksomhed og bevidsthed om almindelig menneskelighed. Forskning har vist, at udøvelsen af ​​selvmedfølelse kan reducere et nedtrykt humør betydeligt. Som en undersøgelse påpegede, at maladaptive eller irrationelle overbevisninger ligger til grund for udviklingen af ​​depression, men når høje niveauer af selvmedfølelse var med til at modvirke disse negative tanker, var der ikke længere en signifikant sammenhæng mellem irrationelle overbevisninger og depression. Denne samme undersøgelse viste, at det er 'især selvvenlighedskomponenten af ​​selvmedfølelse, der modererede det irrationelle forhold mellem tro og depression.' Derfor er det primære mål for en person, der kæmper med at løse deres følelser omkring depression, at behandle sig selv og betragte deres følelser, som de ville have en ven. Det handler ikke om at have ondt af os selv, men om at føle sig stærk og værdig og mindre bange for at begå fejl.

I sidste ende bør det at acceptere, at vrede spiller en rolle i vores depression, være et styrkende værktøj i vores kamp for at få det bedre. Når folk udtrykker vrede udad på en sund adaptiv måde, føler de sig mindre deprimerede. At få adgang til og udtrykke denne vrede er ikke et spørgsmål om at handle ud, være eksplosiv eller føle bitter over for vores omgivelser. Faktisk betyder det præcis det modsatte. Det er en handling at stå op for os selv og acceptere, at vi ikke er dem, vores 'stemmer' fortæller os, at vi er. Det er en proces, hvor vi står over for de ting, der sårer os, men også at stå over for den indre fjende, vi alle besidder, som driver os dybere ind i vores lidelse. Jo mere vi kan tage vores egen side og modstå vores tilbøjelighed til at vende vores vrede mod os selv, jo mere medfølende og levende kan vi føle os, når vi står over for enhver udfordring, inklusive depression.