Chad (ikke hans rigtige navn) og jeg datede i gymnasiet. Nu er vi venner på Facebook. Vi laver de normale Facebook-ting, som at sende tillykke med fødselsdagen, dele og kommentere søde gamle billeder og genfortælle sjove historier fra ungdommens ubekymrede dage. Alt gik fint, indtil... Valget 2016. I det sidste år er vores kommunikation blevet anspændt. Tchad er en af ​​de mennesker ... på forkerte side af spørgsmålene; du ved … et rigtigt 'nut job'. Jeg ved, at når jeg poster en politisk artikel eller opfordring til handling, vil Tchad protestere vredt i kommentarfeltet, ofte i alle CAPS! Det er frustrerende. Han vil bare ikke lytte til fornuften. Det sjove er, at han siger det samme om mig. Han skrev for nylig, at han føler, at hvis han forsøger at debattere med liberale, 'vil jeg blive stemplet som en racist og kvindehader! Der er ikke plads til dialog...venstrefløjen er totalt intolerant, til at afskrive livslange venner!' Han sagde, at han bliver oprørt, fordi han ikke er kvindefjendtlig, men han vil blive anklaget for det og endnu værre, hvis han nævner 'alt, der er imod venstrefløjen!'Så mit spørgsmål: har han en pointe?

Jeg må indrømme, at når Chad poster en artikel eller video og beder mig om at læse eller se den, jeg ikke . Jeg går ud fra, at det nok handler om en eller anden skør konspirationsteori. Jeg plejer bare at gå videre til den næste person i mit feed, der taler min Sprog. Det føles bare så godt at blive forstået, ikke? I 2017 er det nemt at finde nyheder og informationer, som vi er enige i. Enhver time på dagen eller natten kan vi læse artikler, lytte til podcasts, opsuge sociale medier eller se nyheder og talkshows, der forstærker vores følelser. Det var ikke altid sådan. Der var engang, hvor de fleste amerikanere spiste de samme nyhedsudsendelser, og disse nyhedsudsendelser var lovligt forpligtet til at være afbalanceret. Vidste du, at vi plejede at have noget, der hed 'Fairness Doctrine' i USA? Dette artikel forklarer, hvordan FCC oprettede Fairness Doctrine i 1927 for at sikre, at enhver part med adgang til æteren præsenterede begge sider af en kontrovers. Det sikrede også, at hvis en person blev angrebet personligt i en udsendelse, ville de have chancen for at forsvare sig selv i det samme program (Matthews, 2011). Da retfærdighedsdoktrinen blev svækket i 1980'erne, blev konservativ taleradio født, og forudindtaget udsendelser af enhver art fulgte. Nu er der medie-sæbekasser af enhver slags, og vi befinder os i et land med konkurrerende realiteter. Vi plejede at være uenige om emner; nu skændes vi bogstaveligt talt om, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion.

Hvis vi sætter den nuværende administration til side, politikere, dem, der udøver undertrykkelse og diskrimination, skumle agenter, lyssky tilsløringer og andre tidligere og nuværende lovovertrædelser, som vi føler os forargede over, så lad os tale om resten af ​​os – de fleste af os – vi folket . Uanset hvor vi bor i det politiske spektrum, har vi folket akutte bekymringer om vores børns fremtid, vores land og vores sikkerhed. I den nuværende stærkt ladede atmosfære kan vi finde på at opsøge de meninger, vi gerne vil høre, og lukke alle de andre ude. Det gør jeg bestemt! Desværre, hvis vi vælger denne form for frivillig hjernevask, hjælper vi med at udbrede dæmoniseringen af ​​dem med modsatrettede synspunkter. Det er det værste, der kan ske mellem os. Skellet vokser; det er et skræmmende problem, som ikke bliver bedre af sig selv. Hvordan kan vi ændre vores kurs?

Opgiv det; Folk er ligeglade med 'fornuft'

En gang imellem bruger jeg noget tid i et forsøg på at nå 'over gangen' til Tchad. Jeg laver ord for at forklare så eftertænksomt og yndefuldt som muligt, hvad jeg synes er meget rimelige ideer for ham at overveje. Mens jeg skriver, anstrenger jeg mig for at filtrere ethvert antagonistisk sprog fra. Jeg regner med, at hvis jeg bare kan være diplomatisk nok, vil han erkende, at jeg har en pointe. Min nakke og skuldre er spændt, da jeg lægger sidste hånd på mit lille logikbrev. Jeg poster det. Ved du, hvad jeg får tilbage fra Tchad efter alt det arbejde? En flok volapyk med ALT! Det er ikke rigtig sludder, men det kan også godt være det. Jeg forstår det ikke, og jeg vil ikke forstå det. Jeg ser, at mine anstrengelser er frugtesløse, jeg føler mig drænet, og jeg spekulerer på: 'Hvorfor gider jeg overhovedet?'

Socialpsykolog Jonathan Haidt siger, at vi ikke kan overbevise andre mennesker om at 'lytte til fornuft', fordi folk ikke er motiveret af fornuft. I sin bog, Det retfærdige sind: Hvorfor gode mennesker er opdelt efter politik og religion , Haidt (udtales som 'højde') redegør for, at folk ikke bruger fornuften som en guide, men som en måde at forklare hvad de allerede har besluttet ud fra deres moralske intuition (Haidt, 2012). Anden forskning understøtter Haidts konstatering af, at vores politiske holdninger ikke er drevet af rationalitet. En USC-undersøgelse undersøgte deltagernes hjerneaktivitet, da deres politiske overbevisning blev udfordret. Forskerne fandt en sammenhæng mellem øget aktivitet i amygdala, et område af hjernen, der 'især er involveret i at opfatte trussel og angst' og modstand mod ændrede overbevisninger. Deltagerne var mere åbne over for at ændre deres overbevisninger om verden generelt, end de var om deres politiske holdninger. Forskere bemærkede, at politiske synspunkter, ligesom religiøse overbevisninger, er en del af personlig identitet. De konkluderede, at 'følelser spiller en rolle i kognition og i, hvordan vi beslutter, hvad der er sandt, og hvad der ikke er sandt' (University of Southern California, 2016). Så det tyder på, at vi opsøger de fakta (eller endda ikke-fakta), der understøtter vores følelsesmæssige holdning til politik. Men hvis vi ikke er motiveret af fornuft, hvad driver os så til at se tingene, som vi gør? Haidt mener, at vi alle – liberale, konservative og mennesker imellem – er motiveret af moral. Vi fokuserer simpelthen på forskellige aspekter af moral.

Den 'moralske matrix'

Jeg kan ikke lide etiketter, og bestemt ikke alle falder ind under disse kategorier af 'liberal' og 'konservativ', men jeg vil gerne bruge dem her, for at dykke lidt dybere ned i Haidts ideer. I en TED TALK fra 2008, 'De liberale og konservatives moralske rødder' Haidt beskriver sit arbejde med forskerkollegaen Craig Joseph, hvor han studerer moral på tværs af discipliner, kulturer og endda arter. De udviklede, hvad de beskriver som ' fem fonde moral' (Haidt & Joseph, 2008). Haidt mener, at disse fem systemer, intuitioner, er til stede i vores sinds 'første udkast'; med andre ord, vi er født med dem. Kulturel erfaring former, hvordan vi udtrykker dem (TED, 2008). Som amerikanere erkender nogle af os måske ikke umiddelbart alle disse ideer som essentielle for vores liv, men Haidt hævder, at de er 'almindelige i historien og over hele kloden', fordi de afspejler den menneskelige natur (Saletan, 2012). Jo længere jeg ser på dem, jo ​​mere ser jeg dem udtrykt i forskellige aspekter af min adfærd. De er Skade/pleje : Da vi er neurologisk og hormonelt designet til at tage sig af andre (især de sårbare), 'har vi alle stærke følelser for dem, der forårsager skade'. Retfærdighed/gensidighed : Mennesker fra religioner rundt om i verden kender en eller anden version af den gyldne regel. In-group loyalitet : Som en rest af vores stammearv kommer vi sammen og samarbejder i grupper (for at bekæmpe andre grupper). Sport giver en måde at udøve dette stammeinstinkt på. Autoritet/respekt : Dette inkluderer forhold, hvor en part (f.eks. en elev) frivilligt er hengiven over for en anden (en lærer). Renhed/Hellighed : Denne inkluderer enhver ideologi, der fremmer 'at opnå dyd ved at kontrollere, hvad du gør med din krop.' Haidt siger, at socialkonservative måske moraliserer over sex, men de sætter ikke markedet i et hjørne af renhed/hellighed. Mange på den politiske venstrefløj har brugt dette princip til at moralisere valg af fødevarer med henblik på renheden af ​​økologiske fødevarer, råvarer osv. (TED, 2008).

Haidt og kolleger, Nicholas Winter og Ravi Iyer, har samlet undersøgelse data fra titusindvis af mennesker rundt om i verden, og de finder ud af, at folk, der identificerer sig som liberale, scorer meget højt på de to første moralske grundlag: skade/omsorg og retfærdighed/gensidighed. Faktisk er liberale ofte villige til at miste loyalitet, autoritet/respekt og renhed/hellighed i gruppen (som de har en tendens til at mistro og fortolke som fremmedhad, autoritarisme og puritanisme) for at forfølge omsorg og retfærdighed. De kæmper for de svage og undertrykte, og deres fokus er globalt. Konservative scorer højere på loyalitet i grupper, autoritet/respekt og renhed/hellighed end liberale. De føler sig tvunget til at beskytte institutioner og traditioner, der opretholder orden, sikkerhed og stabilitet, og deres fokus er lokalt, folkeligt. Selvom konservative har det samme instinkt for omsorg og retfærdighed, som alle mennesker gør, scorer de lavere end liberale på skade/omsorg og retfærdighed/gensidighed, fordi de prøver sværere at balancere alle fem af det moralske grundlag (TED, 2008). Sagt på en anden måde, 'når det kommer til moral, er konservative mere vidtsindede end liberale' (Saletan, 2012). Dette er ikke et perfekt studie. Det store antal respondenter gør det betydeligt, men det faktum, at det er taget ved selvvalg, indikerer, at det kan omfatte 'lidt repræsentation af fattige, arbejderklasse eller lavere middelklasse' (Edsall, 2012). På trods af denne særlige svaghed er Haidts igangværende forskning overbevisende. Der er ingen tvivl om, at amerikanerne er splittede, og han mener, at begge synspunkter (liberale og konservative) er afgørende for vores samfund. 'Hver side har ret med hensyn til visse ting, men så bliver den blind på andre ting' (TED, 2016). Nederste linje: Vi har brug for hinanden for at få vores land til at fungere godt.

Så måske har Chad peget på noget gyldigt i hans frustrerede ALL CAPs rants. Haidts forskning indikerer, at det liberale fokus på moral er snævert. Han advarer dem på venstrefløjen: 'Hvis du tror, ​​at halvdelen af ​​USA stemmer republikansk, fordi de er blindet på denne måde (af religion eller dumhed), så er mit budskab til dig, at du er fanget i en moralsk matrix' (TED, 2008). En moralsk matrix, siger Haidt, er en 'konsensuel hallucination', vi bliver hængende indeni, når vi kun omgås mennesker, der tænker som os. Konservative har også moralske matricer. Inde fra en moralsk matrix er vi enige om forkerthed (læs: racisme, uærlighed, korruption, uvidenhed osv.) af dem, der er uenige med os, og vi leder efter fakta, der understøtter vores stærke følelser. Vores moralske matrix kan være blå eller den kan være rød; uanset hvad holder det os fast i retfærdighed og gør os mere tilbøjelige til at dæmonisere andre. Chad og jeg er stadig 'venner' på Facebook, men det ser ud til, at vi lever inde i forskellige moralske bobler. Når han kommenterer et af mine indlæg med en rædsel, der klumper mig ind i en kategori med alle 'liberale', gør det ondt. Det er tydeligt, at han også føler sig stukket af de etiketter, der bliver tildelt ham.

Uenighed til Afsky; en farlig devolution

Der har været tidspunkter, hvor vi alle kom bedre ud af det. Amerikanerne, der voksede op under Anden Verdenskrig, skrevet om af Tom Brokaw i Den største generation , oplevet krigens tab og strabadser, men også en delt overlevelse, en følelse af at alle er i det sammen, på samme hold. Disse folk fortsatte med at være erhvervsledere i midten af ​​20'erne^thårhundrede, og det topartiske klima i landet dengang afspejlede deres vilje til at samarbejde med hinanden (TED, 2016). Et sammenløb af flere faktorer har drevet os til det dybt splittende sted, vi befinder os i nu. Haidt nævner pensioneringen af ​​WWII-generationen, rensning af de to parter og sociale medier som nogle af årsagerne. Forskning viser, at folk flytter for at bo tættere på andre, der tænker som dem, hvilket forværrer problemet. Uanset årsagerne til denne voksende kløft hjælper det ikke at give hinanden skylden.

Mange er enige om, at politisk splittelse aldrig har været værre i vores land. Vi har bevæget os ud over uenighed til noget mere farligt: ​​væmmelse. Kirkestol forskning illustrerer, at ideologisk overlap mellem de to partier er faldet i de sidste 20 år, efterhånden som partipolitisk fjendskab er vokset. Flere mennesker på begge sider har et meget negativt syn på den anden part, så de er enige om, at de er 'så vildledte, at de truer nationens velfærd.' Dette sker på begge sider. I en TED TALK fra 2016, 'Kan et splittet Amerika helbrede?' Haidt diskuterer faren ved denne tendens til dualistisk, os vs. dem tænker, 'Vedme reducerer den anden til sub-menneske.' Forestillingen om, at vores politiske forskelle udgør en kamp mellem godt og ondt 'gør os mere tilbøjelige til ikke bare at sige 'de tager fejl', men vi siger 'de er onde'. De er sataniske. De er ulækre. De gør oprør.’ Og så vil vi ikke have noget med dem at gøre« (2016). Vi er nødt til at dreje. Vi dæmoniserer hele grupper. Nøglen til at bygge bro over kløften er at lære individuelle mennesker at kende.

Der er håb (og det involverer sjov)

En dag, efter en frugtesløs udveksling med Tchad, fik jeg en idé. Hvad hvis vi bevidst havde det sjovt med mennesker med modsatrettede politiske holdninger? Jeg forestillede mig små grupper på 8 til 10 personer, over hele landet, bestående af halvt liberale og halvt konservative. De mødes for at have det sjovt. De går til bowling, laver karaoke eller deler madlavning. Måske vælger de et velgørenhedsprojekt at lave sammen, øvemindfulnessøvelser sammen, eller hjælpe hinanden med boligforbedringer. Det vigtigste er, at de ikke taler om politik, i hvert fald ikke i lang tid, før de betragter sig selv som gode venner. Og så, når de først er venner, er de mindre tilbøjelige til at dømme alle 'liberale' eller alle 'konservative', og de er mere villige til at give hinanden fordelen af ​​tvivlen.

Vi har alvorlige udfordringer, og vi kan ikke løse dem effektivt, når vi hader hinanden. Jonathan Haidt mener, at dette splittende had er vores mest presserende sociale problem lige nu. Han siger, at kærlighed er det modsatte af afsky, og at vores håb ligger i at gøre en indsats for at slippe vores frygt og omformulere den måde, vi ser andre på. Han anbefaler at læse Sådan vinder du venner og påvirker mennesker af Dale Carnegie og derefter nå ud til kun én person på den anden side af gangen ad gangen (din onkel, din søster, en ven) og oprette forbindelse til dem gennem elskværdig kommunikation. Han siger: 'Læs Jesus, Buddha, Marcus Aurelius', alt, hvad der hjælper dig med at lære at føle empati. Empati er let, når den er rettet mod din foretrukne klasse af ofre, siger han, men den tæller virkelig, når du genererer den til dine 'fjender' (TED, 2016). Han går også ind for en tilbagevenden til den gamle praksis, da medlemmer af kongressen boede i og bragte deres familier til Washington. Hvorfor anbefaler han det? Så disse kongresmedlemmer og deres familier kan socialisere med andre medlemmers familier og etablere en venlig, samarbejdsbaseret baseline for at arbejde sammen (Saletan, 2012). Haidt har lavet hjemmesiden, www.civilpolitics.org , som en ressource af ideer og handlinger, som alle kan tage.

Da jeg ledte efter billeder til at bruge i denne artikel, søgte jeg på udtrykket 'billede af selvtilfreds liberal kvinde', og hvad jeg fandt, chokerede mig. Hver gang jeg fandt et passende billede, var det forbundet med en artikel, der skildrede liberale kvinder som jordens afskum. Da jeg levede i min moralske boble, som jeg har været, blev jeg chokeret over at se intensiteten af ​​vitriolen. Min forskning i Jonathan Haidts teorier hjalp mig med at justere min reaktion fra knæstød til det store billede. Jeg brugte ikke meget tid på at moddømme. Og jeg huskede en trøstende godbid: Når folk føler sig trygge, bliver de mere progressive (TED, 2008). Så jeg vendte simpelthen mit fokus tilbage til min nye idé. Jeg elsker min idé med dens nationale skala, og i mit sind kan jeg se, at den brænder og ændrer sig alt til alle af os ret nu . I virkeligheden har jeg ikke tid eller ressourcer til at få min store idé til at ske lige nu, og at løse dette problem med splittelse og had vil være en langsom proces. Men jeg vil vædde på, at jeg kan oprette en todelt gruppe i min by og begynde at have det sjovt med dem. Jeg kan invitere Chad og nogle af hans venner. Måske kan du også danne en gruppe i din by. Eller måske kan du bare nå ud til en person, som du har dømt, og give din hånd i venskab. Jeg ved, at det kræver energi og tillid og generøsitet at vove sig ud af vores bobler. Men vi mennesker er det værd. Folk er gode. Det er, hvad vi 'snæversynede' liberale tror.

Referencer

Edsall, T. B. (2012, 6. februar). Hentet 1. marts 2017 fra https://www.theatlantic.com/politics/archive/2012/02/studies-conservatives-are-from-mars-liberals-are-from-venus/252416/

Haidt, J. (2012). Det retfærdige sind: Hvorfor gode mennesker er splittet efter politik og religion . New York: Pantheon Books.

Haidt, J., & Joseph, C. (2008). Det moralske sind. I Det medfødte sind, bind 3 (s. 367–392). Hentet fra https://pdfs.semanticscholar.org/95e4/74f37b362b6c4d53984d19bc147f7d256f13.pdf

Matthews, D. (2011, 23. august). Alt hvad du behøver at vide om retfærdighedsdoktrinen i ét indlæg. Washington Post . Hentet fra https://www.washingtonpost.com/blogs/ezra-klein/post/everything-you-need-to-know-about-the-fairness-doctrine-in-one-post/2011/08/23/gIQAN8CXZJ_blog. html?utm_term=.90043a6f6975

Politisk polarisering og privatliv. (2014, 12. juni). Hentet 2. marts 2017 fra http://www.people-press.org/2014/06/12/section-3-political-polarization-and-personal-life/

Politisk polarisering i den amerikanske offentlighed. (2014, 12. juni). Hentet 1. marts 2017 fra http://www.people-press.org/2014/06/12/political-polarization-in-the-american-public/

Saletan, W. (2012, 23. marts). 'Det retfærdige sind' af Jonathan Haidt. Søndags Boganmeldelse . Hentet fra http://www.nytimes.com/2012/03/25/books/review/the-righteous-mind-by-jonathan-haidt.html

TED (2008, 18. september). Jonathan Haidt: Liberales og konservatives moralske rødder Hentet fra https://youtu.be/vs41JrnGaxc

TED (2016, 8. november). Kan et delt Amerika heles? | Jonathan Haidt Hentet fra https://www.youtube.com/watch?v=D-_Az5nZBBM&t=30s

Det retfærdige sind (2011). Hvordan du kan hjælpe. Hentet 26. februar 2017 fra http://righteousmind.com/applying-moral-psych/how-you-can-help/

Den største generation. Hentet fra http://www.nytimes.com/books/first/b/brokaw-generation.html

University of Southern California. (2016, 23. december). Hard-wired: Hjernens kredsløb for politisk tro. ScienceDaily . Hentet 8. februar 2017 fra www.sciencedaily.com/releases/2016/12/161223115757.htm